Der har i dette projekt været stor fokus på en god planløsning, der opfylder familiens behov og ønsker. I forbindelse med entreen er der et bryggers, vaskerum og et walk-out. På den måde er der gjort plads til de praktiske behov ligeledes.
En stor garage med tilhørende skur er skabt i direkte forbindelse af huset med en indgang direkte til bryggers.
Udeområderne har også været vigtige at prioritere i dette projekt, og derfor er der sikret gode terrasseområder inkl en overdækket terrasse mod Vest. Derfra kan aftensolen nydes, mens maden grilles og børnene måske leger ude i haven. Rundt om terrassen er der halvmure for at skabe læ samt privatliv.