Projekt Skåde

Projekt Skåde

Projekt Villa Skåde byder på et renoveringsprojekt af en ældre villa. Der skal totalrenoveres 2 badeværelser samt bryggers, og en ny carport med cykelskur samt værksted skal opføres. I alt skal der totalrenoveres 35m2 og opføres nye 60m2. Et udemiljø mellem eksisterende hus og carport skal også skitseres, som en del af projekteringen.

Den nye carport skal kunne rumme 2 biler og i direkte forbindelse med den ligger cykelskuret og værkstedet. For at respektere det eksisterende hus, opføres noget af garagen med mursten i samme stil som dette.

I udemiljøet mellem den nye carport og huset er der indtænkt forskellige plantebede og grønne områder for at skabe en naturlig balance mellem hus og have, samtidigt at der bliver skabt en blød forbindelse. Ligeledes er der gjort plads til et loungeområde, grill, bålplads, spiseplads og er stort soldæk. På den måde er der plads til alle og selvom man laver individuelle aktiviteter er man stadig samlet.

Planløsning, natur og carport

En god planløsning er altid vigtig, og her har det været vigtigt at der er naturligt og flydende overgang mellem carport, udemiljøer, cykelskur og værksted.

De grønne plantebede, der er indtænkt som en del af udemiljøet, indrammer de forskellige områder uden det bliver helt delt op.

En teglmur mellem udemiljø og vejen skaber opdeling og privatliv.

Træsøjler og en synlig træbjælke er ikke kun en del af carportens æstetiske udtryk, men er også en del af det bærende system. Søjlerne skaber en god balance til carportens udtryk, og giver lidt luft til den. Bilerne er stadig godt beskyttet fra vind og vejr, da de andre sider er vægge, og taget er væsentligt større end det areal bilerne optager.

Nedenfor kan du se flere tegninger fra projektet. Der er her vist en del af de visualiseringer, der er udarbejdet i forbindelse med projektet. Visualiseringer er vigtige elementer i processon for at skabe forståelse for hvordan det endelig resultat kommer til at blive. Vi opdaterer løbende denne side i takt med at projektet skrider frem.

Flere af vores projekter

Mangler du hjælp til dit næste renoveringsprojekt, nye hus eller tilbygning, så tøv ikke med at tage fat i os. Du finder vores oplysninger under fanen Kontakt eller under Om Fuglsang. Vores tegnestue er beliggende i Stilling ved Skanderborg. Vi glæder os til at hjælpe dig med at få realiseret lige netop dine drømme.

Ved Fuglsang Arkitekt & Byggerådgivning er du altid sikret:

  • Rådgivning på tværs af alle fag

  • Faste samarbejdspartnere

  • Professionelle fagfolk

  • Gennemsigtig byggeøkonomi

  • Byggerådgivning til alle typer af projekter

Kontakt os allerede i dag

Læs mere om hvordan vi griber processen an og altid sikrer en professionel projekteringsform fra start til slut her.