Renovering - Projekt Villa Viol

PROJEKT VLLA VIOL

Fra håndskitser til bygbare tegninger. Projekt Villa Viol omfatter ombygning og tilbygning af en eksisterende ejendom i Risskov. Projektet er delt op i 2 faser, hvoraf den første er ombygningen af en ny udestue og tilhørende terrasse, og fase 2 omhandler ombygning af det eksisterende hus. Fase 1 er allerede godt i gang. Alt tegningsmateriale ifm. terrassen og udestuen er udarbejdet og godkendt – så nu er det håndværkerne der er i sving. 

Viol

Udestuen skal være en forlængelse af det eksisterende hus. Den skal være stor nok til at kunne rumme hele familien og give plads til gode stunder, lange varme aftener og hygge. 

 

Fase 2 er også blevet igangsat nu, og de første tegninger samt visualiseringer på ombygningen af hovedhuset er udarbejdet. 

 

Et stort nyt køkkenalrum vil blive etableret. Nye gulve af flydespartel vil give et råt og skarpt look til det store lokale, og skabe sammenhæng mellem stue, køkken og spiseafdeling. Lys finer vil skabe kontrast til det rå gulv og tilføre varme og hygge.

 

Forlæng sommeren med en udestue

En udestue er en fantastisk måde at forlænge den tid, hvor man kan sidde ude og nyde solen. Det giver et ekstra rum til huset, samtidigt med at det giver 10 ekstra grader i haven – i hvert fald i en del af den. Sommeren i Danmark er nemlig ikke altid til at regne med, men det er en udestue heldigvis! 

 

I dette projekt har visualiseringer også været en stor hjælp til at få en fornemmelse af hvordan det færdige resultat bliver. Lidt længere nede på siden finder du flere mere detaljerede visualiseringer fra projektets fase 1.

Renovering - Projekt Villa Viol

Nedenfor kan du se flere tegninger fra projektet – Visualiseringer som illustrerer det færdige resultat samt billeder fra byggeprocessen i fase 1. Håndværkerne er nemlig i fuld gang med at bygge terrassen og snart er det den kommende udestue der står for tur. 

Du finder flere projekter fra Fuglsang Arkitekt & Byggerådgivning nedenfor. Klik på nærværende billede for at gå til det projekt du ønsker at se mere om. Du er naturligvis også altid velkommen til at følge os på de sociale medier. Der er direkte link til både vores LinkedIn, Instagram og Pinterest nederst på siden.